Valdemar Pustelnik

Komiker, ordstyrer, konferencier

Filtering by Tag: dansk politik

Er det vigtigere at beskytte mod hån end mod død?

Mange borgelige politkere, er meget fortørnede over udenlandske mediers sammenligninger mellem danske politikere og nazityskland.

De mener at det er respektløst og en hån mod ofrene for nazismen at lave den sammenligning. Og der hopper kæden sgu lidt af...
Vi kan starte med, at se bort fra det ironiske i at danske politikere er sure over satiretegninger(!), og istedet spørge hvorfor det er vigtigere at skåne ofre for nazismen mod hån, end det er at skåne ofre for Islamisk Stat imod ... du ved... død?

Er det værre at håne Abraham på 110 end at lade Muhammed på 8 drukne i Middelhavet?

Hvis der er nogen, der håner ofrene for Holocaust, så er det de danske (og europæiske) politikere, der ser til, mens Assad og IS på bestialsk vis udrydder store dele af den syriske befolkning. Minder det om noget vi har set for 70-80 år siden?

Hvis der er nogen der bliver hånet i den sammenligning, så må det være de allierede soldater, der kæmpede og gav deres liv for at udrydde nazismens ondskab, og nu kan se Europa synke ned i en nedrig pøl af smålighed og frygt, hvor vi er klar til at lade resten af verden rådne op, så længe vi kan holde problemerne ude af vores egen baghave.
Danske politikere får min respekt, når de fører en politik som jeg kan respektere.

Dansk Folkeparti og deres vælgere

Dansk Folkeparti burde skamme sig... men hjælper det noget at jeg siger det? Eller er løbet kørt?
For mens store dele af det politiske centrum-venstre råber op, om hvordan DF svigter sine vælgere, så er der ret få udmeldinger fra de selv samme vælgere.
Oppositionen kræver justits fra DF-vælgerne, der til gengæld - i et mindre pænt sprog - beder især socialdemokrater om hoppe i den nærmeste havn.
Det virker som om mange af DFs vælgere hellere vi rådne op i helvede og uddele skattelettelser til de rigeste, end de vil være enige med Socialdemokraterne. Og det er det måske mest forfærdende ved denne finanslov.

Vi mangler endnu at høre fra det tavse flertal af DFerne, men hvis det viser sig, at Thulesen Dahl kan vende på en tallerken og stemme for nedskæringer på kontanthjælp, uddannelse og velfærd og IKKE bliver straffet af sine vælgere, så er vi på spanden.
3 år mere med en ultraborgerlig regering, der laver politik til 30% af borgerne, støtttet af et parti, der ikke står til regnskab for noget eller nogen.

Det er ikke opskriften på sammenhæng eller fællesskab. Det er opskriften på splittelse og egoisme.